3 fordele ved at vælge en bebølsespavillon, mens du bygger hus
Er I ved at bygge jeres drømmehus fra bunden, renoverer I, eller er I ved at udbedre en skade. Nogle gange er det nødvendigt at rykke ud af stuerne og finde en midlertidig beboelsesløsning. Nogle tager på hotel, andre til familie. Men det vigtigste er, at løsningen er praktisk i hverdagen. Derfor kan en beboelsespavillon være som sendt fra himlen – find din kommende beboelsespavillon hos FOCUS Moduler A/S.
Hvad er en beboelsespavillon
En beboelsespavillon er et mindre kompleks, der indeholder alt, som en moderne hverdag kræver: I miniskala selvfølgelig, for beboelsespavilloner er en midlertidig løsning.
Beboelsespavillonen indeholder et lille køkken, bad, plads til stue, soverum og selvfølgelig alt i elektriske løsninger.
Beboelsespavillonen er karakteriseret ved at være nem at vedligeholde med hårdføre, rene overflader. På den måde skal du ikke være bekymret for at skade porøse materialer, når du sætter murerstøvlerne til tørre efter en dag på byggepladsen.
Bo i dit eget tæt på byggeriet med hele familien
Alfa og omega ved beboelsespavilloner er, at de nemt kan placeres nær byggeriet. Det er afgørende i en travl hverdag, hvor du hurtigt skal komme til og fra.
Samtidig tilbyder pavillonen dig dine egne rammer, så du ikke skal tage særlige hensyn efter en lang dag. I kan rode, som I lyster, spise når I vil og bare slappe af, når der er behov. Friheden kan give den nødvendige luft i et byggeprojekt, som giver overskud til at vælge de lækre men mere udfordrende løsninger.
Pavillonerne kan mikses og matches, så der er plads til hele familien eller blot bygherren. Hvad end der er dit behov.
En hyggelig beboelsespavillon: Et par tricks
Med de rigtige tricks kan pavillonen danne baggrund for et lille, hyggeligt hjem i en periode, hvor en fast base er det vigtigste.
Der er nemlig mange andre valg, overvejelser og udfordringer i en byggeproces. Den midlertidige bopæl skal ikke være en af dem.
Bring eventuelt genstande fra flyttekasserne med såsom tæpper, puder, en god lænestol, lyskæder og planter.
På den måde kan I selv udfylde beboelsespavillonen som jeres eget, hvide lærred.
Et godt råd er ikke at overse god belysning, selvom det synes midlertidigt. Særligt med byggeri i vinterperioderne er det særligt livgivende at komme hjem til en blød stol og en god læselampe.
Det samme gælder plakater. Måske vil familien nyde et sejt afkrydsningsskema, hvis renoveringsprojektet trækker lidt ud. Eller yndlingsmaleriet fra dagligstuen vil opmuntre bygherren efter en dag i arbejdstøjet.